

Tæt på alt hvad du behøver
Der er ikke langt til dine daglige nødvendigheder fra Gartnerbyen Seniorboliger. Det nærmeste supermarked, en nyåbnet Coop 365, ligger lige i området og længere nede ad Middelfartsvej finder du Føtex og Lidl. Tæt på finder du også flere Odenses attraktioner og seværdigheder.
Der er gode transportmuligheder i området, og med letbanen blot få hundrede meter fra boligerne kommer du nemt til Odense centrum, banegården eller det nye supersygehus. Foretrækker du cyklen, kan du benytte Supercykelstien, som fører dig sikkert til havneområdet, hvor du blandt andet kan nyde en gåtur, tage en svømmetur i havnebadet eller nyde byens puls.
På den anden side af Gartnerbyen ligger Odense Stadion og Odense Idrætspark, hvor du kan opleve både sport og aktiviteter. Om du er til svømning, minigolf, bowling eller blot en hyggelig udflugt, finder du det hele lige i nærheden. I Gartnerbyen Seniorboliger bor du tæt på både natur, byliv og kulturelle oplevelser, men samtidig i rolige omgivelser, hvor trygheden og nærværet er i højsædet.
Nærområde


Historisk, grønt åndehul
Gartnerbyen er en by i byen, som rummer forskellige kvarterer. Her finder du alt fra lejligheder og ungdomsboliger til seniorvenlige boliger og rummelige townhouses. Uanset livsfase eller behov er der en bolig, der matcher. Området byder på grønne parker og fællesområder, hvor du kan nyde roen, samt et centralt butikstorv, der samler beboerne. For de mindste er der gode muligheder for leg på de lokale legepladser, og beliggenheden gør det let at komme både til og fra området.
Navnet Gartnerbyen har rødder i områdets historie. Tidligere var her et driftigt erhvervsområde, hvor Gartnernes Salgsforening, GASA, holdt til. Foreningen flyttede til Middelfartsvej i 1930 for at få bedre adgang til jernbanen og mere plads til distribution. Her blev der i mange år afholdt auktioner med salg af blomster, frugt og grønt. Selvom GASA i dag er rykket til en anden placering i byen, lever navnet videre i selskabslokalerne i den gamle auktionshal.
Gartnerbyen har gennemgået en omfattende transformation og er i dag en af Odenses største byudviklingsprojekter. Med et samlet areal på 133.000 m² og omkring 1.900 boliger forventes området, når det står færdigt, at kunne rumme op mod 3.000 beboere.